Hvad kan jeg selv gøre?

Vi har alle et ansvar

Det er vigtigt at indse, at vi alle har et ansvar i tuberkulosebekæmpelsen.  Intet sundhedsvæsen kan klare opgaven alene.  Som borgere skal vi gøre os bevidst, at vi befinder os i et samfund hvor tuberkulose er udbredt.  Vi skal kende symptomerne og vide hvordan vi skal handle hvis vi oplever dem.  Det drejer sig ikke kun om at beskytte sig selv, men også om at beskytte sin familie, sine venner, sine kolleger og sine medborgere.

Et godt helbred er det bedste forsvar!

Livsstilen og hygiejnen har afgørende betydning for forebyggelse af tuberkulose. Hvis kroppen har et godt immunforsvar, kan den bedre bekæmpe tuberkulosebakterien. Dermed vil der være mindre risiko for at blive syg, hvis man bliver udsat for smitte.  Rygere, folk der drikker meget alkohol og folk som ikke spiser sundt er mere udsatte end andre.

Vi skal beskytte hinanden

Dæk din mund til med et lommetørklæde eller med din hånd, når du hoster og vask hænder hyppigt. Spyt ikke alle vegne. Spyt i toilettet eller i et papirlommetørklæde og smid det straks ud.

Hvis du eller andre på din arbejdsplads, din familie eller omgangskreds har hostet slim op i mere end tre uger skal du gå til lægen eller bede den hostende person om at gøre det. Hold øje med symptomerne hos dig selv og andre mennesker.